Udfordrende træningsformer der sætter styrke og kropskontrol på prøve

Annonce

Nye, udfordrende træningsformer kan sætte din styrke på prøve, selv når du er vant til at træne. På en klatrevæg eller med en kite over vandet bruger du kræfterne anderledes end ved et velkendt løft. Du skal dosere trykket og reagere på bevægelse, mens kroppen arbejder. Udfordringen ligger i detaljerne. Fodens placering kan afgøre, om du når næste greb, og et fast greb koster kræfter, når du egentlig kunne slappe af.

Udfordrende træningsformer kræver mere end tunge belastninger

En øvelse bliver ikke kun krævende, fordi modstanden stiger. Et forskudt greb eller en mindre understøttelsesflade ændrer opgaven markant. Når du bærer en vægt i den ene hånd, skal du for eksempel holde overkroppen oprejst uden at læne dig væk fra belastningen. Kroppen skal modvirke det skæve træk, som ikke opstår på samme måde med lige meget vægt i begge hænder.

Vælg en ny aktivitet ud fra den færdighed, du gerne vil arbejde med. Træner du altid med fødderne solidt i gulvet, udfordrer klatring din vægtfordeling. Består din træning primært af langsomme bevægelser, stiller en teknisk holdsport andre krav til timing. Med en enkel variation kan du mærke, hvordan et ændret greb eller en anden fodstilling påvirker bevægelsen.

På klatrevæggen afgør fødderne, hvor meget armene arbejder

Bouldering kan hurtigt komme til at ligne en styrkeprøve for underarmene. Som begynder hænger du let med bøjede albuer og forsøger at trække dig op til næste greb. Det koster kræfter, mens fødderne næsten blot følger med. Med en præcis fodplacering kan du skubbe gennem benet og flytte hoften tættere på væggen.

Prøv en let rute, hvor du placerer foden én gang på hvert trin uden efterfølgende småjusteringer. Du skal se på fodgrebet, indtil foden står fast. Med mere strakte arme får underarmene en pause i de positioner, hvor ruten tillader det. Pauserne bliver dermed også en øvelse i at finde en stilling, du kan holde uden hele tiden at trække med armene.

Få en introduktion til fald og landinger i hallen, før du arbejder med bevægelser, hvor begge fødder slipper væggen. Landingen er en færdighed for sig, og den skal også fungere, når du mister grebet uden at være forberedt.

Kettlebells stiller krav til rytme og greb

Med en kettlebell ligger vægten forskudt i forhold til hånden. Det mærkes særligt, når kuglen bevæger sig rundt om grebet eller hviler mod underarmen. Du skal styre både belastningen og dens retning. I et sving driver hoften bevægelsen, mens armene forbinder kroppen med vægten. Løfter du kuglen med skuldrene, overtager de en del af arbejdet fra hoften.

Bed en instruktør se dit hoftehængsel fra siden, før du øger tempoet. Forskellen mellem at bøje i hoften og at sætte sig ned er svær at mærke under bevægelsen. Ved løft over hovedet skal grebet falde på plads uden et hårdt slag mod underarmen. Belastningen skal være til at styre gennem hele løftet, også når kuglen er på vej ned igen.

Hvilke muskler arbejder under kitesurfing?

Kitesurfing kræver et samspil mellem benene og overkroppen. Trapezen overfører en del af kitens træk til kroppen, så du ikke holder hele trækket med armene. Når boardet skærer gennem vandet, regulerer du trykket med benene og tilpasser kroppens position til trækket. Lår og muskler omkring lænden holder stillingen under trækket fra trapezen, som du lærer at bruge på et kitesurfing kursusReklamelink.

Hvor anstrengende turen bliver, afhænger blandt andet af vindforholdene og dit tekniske niveau. Du kan derfor ikke direkte sidestille en tur på vandet med et bestemt konditionspas. Spørg instruktøren, hvordan du bruger trapezen og regulerer trækket. Et fastlåst greb om barren får dig til at bruge unødigt mange kræfter i hænder og underarme.

Begynderundervisning i kitesurfing foregår også uden board

Det første mål i kitesurfing er ikke nødvendigvis at komme op at stå. Først skal du lære at forstå og håndtere kitens træk. De grundlæggende øvelser foregår derfor også uden board. Under bodydrag lader du kiten trække dig gennem vandet, mens du arbejder med retning og kontrol.

Hos Dansk Sejlunion kan du søge oplysninger om certificering af kiteskoler og standarder for undervisningen. Spørg inden tilmelding, hvilken standard skolen følger, og hvordan instruktøren tilpasser øvelserne, når deltagerne lærer i forskelligt tempo. Tid på vandet er ikke det samme som tid med kiten i hænderne. På et fælles hold kan du bruge ventetiden til at se, hvordan små bevægelser med barren påvirker kitens placering. Du kan også følge med i, hvornår instruktøren beder en deltager slippe trækket.

Udstyr og forhold sætter grænser på vandet

Træning på vandet kræver andre beslutninger end et pas i en hal. Du kan ikke regulere vinden, og en pause foregår ikke altid på en bænk. Søg sikkerhedsvejledning hos Kiteboarding Danmark, og undgå at kitesurfe alene eller i fralandsvind. Under undervisningen skal instruktøren forklare, hvordan vindretningen påvirker dine muligheder for at komme tilbage til land.

Sikkerhedsudstyret skal indgå i undervisningen, så du ved, hvordan det sidder og bruges:

  • Hjelm og vest skal passe og sidde korrekt under bevægelse.
  • Kitekniven skal være placeret, så du kan nå den.
  • Udløsersystemet skal gennemgås og afprøves under instruktion.
  • Dragten skal kunne holde dig varm, også under længere ophold i vandet.

Vandets temperatur og tiden i vandet afgør, hvilken dragt du skal vælge. Spørg til håndtering af afkøling og afbrudt undervisning, før du går ud. Selvredning og genstart af kiten hører også til de praktiske færdigheder, du skal øve under instruktion.

Ringtræning afslører de små bevægelser i skuldrene

Gymnastikringe bevæger sig uafhængigt af hinanden. Selv en enkel trækøvelse kræver derfor, at du styrer hændernes placering gennem hele bevægelsen. Drejer den ene ring ud, mens den anden bliver inde ved kroppen, kan du se forskellen med det samme. Du får noget konkret at rette på uden at tilføje mere vægt.

Start med ringene i en højde, hvor du kan lave kropshævninger med fødderne på gulvet og kroppen skråtstillet. Føddernes placering bestemmer, hvor meget af din kropsvægt du trækker op. Jo mere vandret kroppen ligger, desto større bliver belastningen. En makker kan se, om ringene følges ad, mens du selv koncentrerer dig om trækket. Afslut sættet, når du begynder at dreje overkroppen eller skyde hagen frem for at nå den sidste del af bevægelsen.

Lad den nye færdighed få plads mellem dine træningspas

En ny aktivitet kan belaste dig anderledes, selv om selve undervisningen føles rolig. På klatrevæggen holder du måske fast i grebene længe ad gangen. Under kitesurfing spænder du måske i benene, mens du venter på den rigtige bevægelse. Du arbejder altså også i de perioder, hvor du står stille eller afventer en instruktion.

Placér den første prøvetime på en dag, hvor du ikke samtidig vil præstere tungt i din sædvanlige træning. Bagefter kan du notere, hvilke bevægelser der krævede mest koncentration, og hvornår teknikken begyndte at ændre sig. Det giver et konkret udgangspunkt for at justere belastningen eller holde længere pauser næste gang. Blev fodplaceringen på klatrevæggen upræcis mod slutningen, kan du øve den på en lettere rute, mens du stadig kan sætte foden uden at flytte den igen.